deciBel (dB) angivelserne anvendes ikke bare for lyd og støj men også for vibrationer.
decibel er et logaritmisk forhold, noget der forståelsesmæssigt er ligesom de ikke logaritmiske forhold: % (en del af 100), ‰ (en del 1000) og ppm (en del af 1.000.000).
Enheden er Bel (B) og deciBel(dB) er blot 1/10 B. Enheden Bel er opkaldt efter Graham Bell (ca. 1920), en af telefonens opfindere. Det der gør det svært er, at vi blander et logaritmisk forhold ind i det. Mange, der i underskolen har kæmpet med Erlands 4 cifret logaritme tabel, har fået en fobi hermed.
Støj er rent fysisk det tryk, der optræder f.eks. umiddelbart lige udenfor vores trommehinde. I dag anvendes enheden Pascal (Pa, N/m2 ) for tryk: Pa = 0,01 mbar = 0,102 mmVS = 9,869*10-6 atm = 1,4504*10-4 psi.
Vores nedre høretærskel er ca. 20 µPa = 20*10-6 N/m2 = 0 dB
Det kraftigste niveau vi kan høre (før vor hørelse bliver til en éngangs fornøjelse) er ca. 120 dB = 20 Pa = 20 N/m2.
Det vil sige, at vi mindst har behov for en skala der går fra 0,000020 til 1, hvilket er vanskeligt på en almindelig læsbar instrument-skala. Derfor er der valgt en logaritmisk skala her fra 0 til 120 dB, da det gør det hele mere overskueligt.
Mange f.eks. elektronik- og automationsfolk anvender også logaritmiske forhold i deres hverdag, men her typisk ex og ln(x), der er den naturlige logaritme og er standardfunktioner på alle lommeregnere, der er lidt større end kreditkort regnere.
NB! For at det menneskelige øre skal opfatte en lyd som dobbelt så kraftig, skal lydtrykniveauet øges med ca. 7-10 dB. En fordobling af lydeffekten (LWA) svarer til en forøgelse af lydeffektniveauet med 3dB, mens en fordobling af lydtrykket (LpA) svarer til en forøgelse af lydtrykniveauet med 6 dB!
Inden for støj- og vibrationsniveauer holder vi dog os til 10-tals logaritmen (de første sider i Erlands logaritmetabel). Altså 10x og log10(x) eller bare log(x), der også findes på mange lidt mere avancerede lommeregnere.
Står du overfor en nyanskaffet lommeregner, så se efter om funktionen log(x) ligger som en 1nd funktion og 10X som max en 2nd funktion ellers gøres mange støj- og vibrationsberegninger unødvendigt besværlige.
En brugbar lommeregner kunne være den gode gamle Texas TI-30X IIS eller lignende. Men også med de almindelige PCer med MS Excel regnearket besværliggøres det for os akustikere, da bl.a. summeringer må udføres på den besværlige måde med en mellemregning, hvis man da ikke skriver sig et lille program, der klarer dette.
“dB-skalaen” bruges også i andre sammenhænge, hvorfor man ikke bare kan lade referencelydtrykket være underforstået. Inden for støj anvendes det bl.a. også for en kildestyrkes lydeffekt med referencen 1 pW. Da der meget ofte sker forvekslinger mellem lydtryk og lydeffekt især da talværdierne kan være af samme størrelsesorden anvender nordmændene derfor Bel om lydeffekt frem for dB.