støjmåling


22604Støjkravene til en virksomhed er fastlagt i miljøgodkendelsen for denne evt. med henvisning til Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier i 5 /1984: ”Ekstern støj fra virksomheder”.

Eftervisningen skal udføres af personligt certificerede personer eller af laboratorier, der har en DANAK akkreditering på området, som dk-akustik med akkrediterings nr. 91, siden 1981. Disse målinger skal mærkes med: ”Miljømåling – ekstern støj”.

Dokumentationen af støjforholdene omkring en virksomhed kan kun udføres af andre hvis måleresultaterne markant afviger fra de stillede grænseværdier, dvs. ofte med mere end ± 10 dB og så benævnes målingerne ”Orienterende støjmåling”. Disse målingerne er således kun brugbare, hvis det er helt åbenlyst, at støjbelastningen fra en virksomhed er betydeligt under grænseværdien eller at overskridelsen er så markant, at tilsynsmyndighederne udsteder et påbud om at virksomheden strakt får foretaget en støjdæmpning eller indstiller den støjende aktivitet.

vindbold”Miljømålinger – ekstern støj” kan udføres ved enten at bestemme støjbelastningen ved måling i hvert enkelt immissionspunkt (modtagepunktet f.eks. ved nærmeste bolig) efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 6 / 1984: ”Måling af ekstern støj fra virksomheder” eller ved måling af støjemission (lydeffekten) fra hver enkelt støjkilde på virksomheden og siden beregne støjbidraget fra virksomheden i immissionspunkterne.

Denne beregningsmetode skal udføres efter Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / 1993: ”Beregning af ekstern støj fra virksomheder”. Denne beregningsmetode er en ”Fælles nordisk beregningsmetode” hvorfor f.eks. kildestyrker bestemt efter tyske-standarder ikke kan anvendes for danske forhold. Immissionspunkterne vælges udendørs til de steder, hvor det må forventes at støjbelastningen fra den aktuelle virksomhed er størst, kan dette ikke umiddelbart afgøres, må der vælges nogle flere målepunkter.

I almindelighed vil støjbidraget fra en støjkilde være størst tættest på støjkilden, men er støjkilden f.eks. en tagventilator på en høj produktionsbygnings tagflade (f.eks. 10 m høj) vil tagkanten kunne danne en ganske betydende støjskærm mod et punkt nede ved en tilstødende bolig (1,5 m over terræn). kabel

Støjkravene er principielt gældende i skel til nærmeste nabo, men da der her ofte er høj beplantning træhegn og lignende, tolker dk-akustik reglerne herhen, at målingerne udføres på relevante udendørs opholdsarealer hos naboen, dvs. på f.eks. græsarealer og terrasse, men ikke midt inde i en buskbeplantning eller i rosenbedet. Støjmålingerne udfører dk-akustik ligeledes sjældent ude på fortovet.